Book online
22 78 81 73
Find os her

Tesla 3 sikkerhedspakke

Sikkerhedstjek af bremserør på Tesla Model 3 – anbefalet fra 4 års alder

Bremserne er en af de vigtigste sikkerhedskomponenter på din Tesla Model 3, og her spiller bremserørene en afgørende rolle. Bremserørene fører bremsevæsken fra hovedcylinderen ud til bremserne, og selv mindre skader eller begyndende rust kan i værste fald føre til nedsat bremseevne.

Hos SP Auto anbefaler vi, at der foretages et sikkerhedstjek af bremserørene foran på Tesla Model 3, når bilen er omkring 4 år gammel.

Hvorfor er bremserør på Tesla Model 3 særligt udsatte?

På Tesla Model 3 er bremserørene placeret skjult under frunken og i skærmkasserne. Det betyder, at de ikke er synlige ved et almindeligt serviceeftersyn. Placeringen gør dem samtidig mere udsatte for:

  • Fugt og vejsalt
  • Snavs og ophobning i skærmkasserne
  • Begyndende rust og tæring over tid

Hvad indeholder vores sikkerhedstjek af bremserør?

Som noget nyt hos SP Auto har vi udviklet en målrettet Tesla Model 3 sikkerhedspakke, der fokuserer på de forreste bremserør.
Sikkerhedstjekket omfatter:

  • Afmontering af frunken for fuld adgang
  • Åbning ved skærmkasserne, hvor bremserørene er placeret
  • Visuel kontrol af bremserør for rust og tæring
  • Rensning for snavs og ophobet fugt i skærmkasserne
  • Vurdering af bremserørenes generelle tilstand

Formålet er at opdage problemer i tide, før de udvikler sig til sikkerhedsrisici eller større reparationer.